Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Verden »   Nyheder 

Nyheder

3-19-2021 Leder: Planer for 2021, 2. del: økonomi

I gårsdagens leder snakkede vi om året frem til nu og funktioner, der er planlagt til den kommende sæson. Læs den her. Resten af året vil et nøgletema være økonomi. Vi vil arbejde på at få en mere dynamisk, selvbalancerende økonomi som er egnet til at give brugere flere valg - for hvert skridt i deres hattrickkarriere.
Som vi nævnte i den tidligere leder, har vi startet et bredt forløb vedrørende økonomien i Hattrick. Det startede efter annonceringen af ændringer på priserne på "kommende trænere", som vi endte med at afbryde, inden det blev lanceret.

Problemet var, at mange brugere havde investeret i spillere, som havde begrænsede evner på banen, men som havde den rette profil til at blive gjort til trænere, efter deres karriere som aktiv spiller var sluttet. Da disse spillere ikke forventedes at falde i værdi, selvom de blev ældre og ikke modtog træning, blev det en måde at tjene penge uden om bestyrelsens reserver.

Vores bud på at løse problemet med "kommende trænere", ved at gøre dem dyrere at konvertere og dermed dræbe markedet fra det ene øjeblik til andet, var for voldsom, og vi besluttede ikke at gennemføre det. Det ville ikke løse det egentlige problem, idet andre type spillere kunne blive brugt på en lignende måde. Så vi var nødsaget til, at redefinere problemet.

Bestyrelsens reserver blev oprindeligt oprettet for at virke som en buffer, så de rige hold ikke ville kunne gå på togt og spendere alle deres penge på én gang, fx i et forsøg på dramatisk at booste deres holds præstationer midt i en sæson. Vi synes stadig, at denne ide giver mening. Dog synes vi, at det faktum, at brugere er klar til at risikere deres penge på spekulative handler for at "gemme" penge for bestyrelsen viser, at restriktionerne måske er til den gode side.

I stedet har vi fokus på et scenarie, hvor bestyrelsens reserver vil absorbere overskydende penge genereret af klubben, men som også vil åbne op for nye måder at tilgå klubbens værdier.

Første trin vil være et nyt tiltag, hvor bestyrelsen vil beholde en del af beløbet fra et salg fra en spiller, som ikke har været brugt meget på banen. Det vil ikke kun være "kommende trænere"; alle spillere kunne være en del af dette tiltag, såfremt de ikke har været på banen i en længere periode.

For hver spiller på dit hold vil du kunne se, hvor stor en del du ville kunne beholde ved et eventuelt salg, og hvor stor en del vil tilgå bestyrelsens reserver. Spillere, der jævnligt er en del af holdet på banen, vil ikke blive omfattet af dette. Bliver en sådan spiller solgt, beholder man alle pengene som i dag. Nyligt indkøbte spillere samt ungdomsspilere, der for nyligt er trukket op, vil også være i denne kategori.

Det vil kun være, når en spiller har været en del af holdet i lang tid og ikke er blevet anvendt på grønsværen, at bestyrelsen beslutter, at spilleren har været i overskud og således ikke vil være nødvendig at erstatte. Når det kommer til skader, vil bestyrelsen ikke indregne en skadesperiode som "ubrugt". De vil dog anse spillere med permanente skader som ubrugt og vil beholde penge fra et givent salg.

Her er nogle eksempler på, hvordan dette kunne virke:

1) Hvis du køber en spiller og sælger ham kort efter, efter han kun har spillet én kamp, vil du beholde 100 % af beløbet (efter agent bidrag), og intet af salgsprisen vil overgå til bestyrelsens reserver.

2) Hvis en spiller på dit hold har spillet under 60 minutter fodbold fordelt over 4 uger i træk og bliver solgt, vil 24 % af salgsprisen overgå til bestyrelsens reserver og det resterende gå direkte til kassebeholdningen.

3) En spiller, der bliver betragtet som fast mand, bliver sat på bænken af manageren. For hver 14 dage, han er ubrugt (spiller under 60 min), skal han bruge 3 uger, hvor han spiller mindst 60 min i en gældende kamp, for at komme tilbage til det punkt, hvor manageren kan beholde 100 % af et eventuelt salg. Hvis spilleren i stedet kun spiller venskabskampe, vil det tage 6 uger, før han igen er at betragte som fast mand.

På denne måde vil en procentdel af et salg blive varieret i forhold til, hvor stor en del går i kassebeholdningen, og hvor stor en del der ryger i bestyrelsens reserver. Bestyrelsen vil ikke beholde noget, når en fast mand bliver solgt, men kan beholde op til 100 % af et salg når en spiller, som ikke har været anvendt i over en sæson, bliver solgt.

Dette nye system træder i kraft sæsonen, der starter i august 2021.

Det er vigtigt at huske, at når bestyrelsen beholder nogle penge, så er de ikke tabt for klubben. De går til bestyrelsens reserver, som fremover vil få flere anvendelsesmuligheder, end de har i dag. Udover, at tilgå penge direkte via en økonomidirektør vil vi tilføje nye funktioner vedrørende bestyrelsen, som du vil få mulighed for at interagere med. Det vil tilmed være muligt at opbygge din relation med dem over tid. Har man et sundt forhold med bestyrelsen og lever op til klubbens mål, vil bestyrelsen også være mere villige til at hjælpe dig med penge.

Dette spiller godt sammen med vores tiltag for økonomien i en bredere forstand. Vi har haft inflation i Hattrick i lang tid, og de underliggende tendenser er, at der stadig ophobes for mange penge i spillet. Den store økonomi leder ofte til hamstring, når hold skal beskytte de midler, som de ikke ved, hvordan de skal investere. Det meste af holds indkomst er fast, mens udgifter (primært lønudgifter) er resultatet af managerens beslutninger. Det betyder, at der er få mekanikker i Hattrick, som selv kan justere økonomien, som det kan i virkelighedens økonomi.

Målet er dog ikke, at Hattrick får en realistisk simulation af økonomien. Målet er at gøre spillet sjovt for så mange som muligt. Det egentlig problem, som vi ser det, er, at økonomien efterlader brugere ganske få valg, som er spændende og ikke bærer præg af automatik. Mængden af rige hold har også gjort det svært for nye brugere at finde en vej mod succes. Visionen er, at vi langsomt og forsigtigt skubber økonomidelen af hattrick mod en højere grad af dynamik, hvor ting som udgifter og omsætning afspejler, hvad der rumsterer i økonomien. Det vil blive mere selvbalancerende, og man vil undgå de ekstreme situationer, som har tvunget hold til at hamstre penge. Men det vil også udhule de store fordele, som rige klubber har, og i stedet give fordele til kommende og ambitiøse klubber. Bestyrelsens reserver vil være ét af instrumenterne i denne symfoni, men der vil også være andre.

Det vil ikke ske en revolution. Ejer du et rigt hold, vil der stadig være mange fordele for dig - men vi vil flytte nogle af dem lidt længere væk. Mister du fokus på dit hold, kan det være, du falder bagud - men når du kommer tilbage og udviser fuldt fokus, vil det være muligt at indhente det tabte. En anden måde at se det på er, at kortsigtede fordele vil være svære at fastholde, imens de mere langsigtede fordele vil være sværere at miste. Vi håber, at dette vil give mere bevægelse i systemet - både op og ned i divisionerne.

Denne nye retning for økonomien vil berøre mange dele i spillet, og du vil begynde at kunne se nogle af ændringerne senere på året.

Når det bliver tid, vil vi naturligvis afsløre mere - du kan også forvente, at nogle af ideerne vil blive præsenteret som en form for diskussion, enten på forum eller i vores kommende brugerundersøgelse, som kommer i næste måned.

Tak, fordi du lyttede, og ha' det sjovt!

HT holdet
 
Server 082